Vinh

Fredag d. 20/12-2024

Så er vi ankommer til byen Vinh

Den gamle bymur

På vej fra stationen til hotellet kommer vi forbi nogle gamle ruiner.

White Hotel

Vi fik checket ind på White Hotel. Det ser umiddelbart ud til, at der er meget få turister i området. Alle hilser både børn og ældre.

Aften-marked

Vi fik lidt rundt i byen og stødte på et marked. De solgte alt fra frugt til kød (frø, gris og hund), fisk og skaldyr.

Vi fandt et sted, hvor vi kunne få en øl. Den kom uden at vi havde bestilt dem. Vi spiste også en lille pose jordnødder. På markedet lige foran var der en, som solgte stegt kød. Vi prøvede at købe noget flæskesteg; men fik noget kød grillet på spyd. Han vil ikke have betaling. Lidt forvirrende. Tilbage på ølstedet fik vi automatisk en øl til. Der af en gruppe unge mænd tæt på os.  Den ene kom hen med en google translate, hvor der stod at kødet var gratis. Da vi havde spist og drukket færdig betalte vi – det blev ni kroner for fire øl og en lille pose jordnødder.

Da vi gik fra markedet omkring kl. 19, var de allerede ved at pakke sammen.

Lørdag d. 21/12-2024

Vi sover lidt længe og starter dagen med at gå ned på gaden efter noget morgenmad/frokost.

Markedet ved middagstid

Vi kommer igennem et stort marked med frugt, grønt og kød.

Markedet ved middagstid

Der sælges alle slags kød på markedet.

Frokost

Vi spiser frokost på mad-etagen i et storcenter tæt på hotellet. Vi køber også en iste med mango, som smagte rigtig godt.

Efter frokost gik vi over til en stor park, som viste sig at være en lukket forlystelsespark; men med fri adgang i vinterperioden, hvor parken bliver vedligeholdt og fornyet.

Lock Ness

Ikke alting var helt repareret endnu; men der er også et stykke tid til parken åbner forlystelserne igen til sommer.

Der var meget få mennesker i parken; men vi så en som løb, og to som fiskede i søen.

KFC-style kyllingelår

Om aftenen gik vi på markedet og spiste KFC-style kyllingelår fra en af boderne samt flæskestegsstykker fra en anden.

Blandet frugt fra supermarkedet

Til dessert købte vi to bakker blandet udskåret frugt fra supermarkedet. Vi købte også to softice for tre kroner for begge.

Søndag d. 22/12-2024

Vi checker ud om morgenen og går mod stationen (cirka 45 minutters gang).

Bod med flutes med kød og salat

Vi stopper ved en bod som sælger flutes med kød og salat for at købe noget morgenmad.

Morgenmad

Sandwichene indeholder mest kød og flæskesvær. Der er også masser af koriander i og den sidste halvdel indeholder stærk chilisauce.

Tørring af nudler

På turen videre mod stationen ser vi en masse nudler, som ligger på et bord til tørring.

I huset overfor er de i fuld gang med at producere nudler.

Indendørs marked

Vi kommer også forbi et indendørs marked med alt fra grøntsager, frugt og kød til køkkenudstyr og legetøj.

Vi går gennem markedet

Vi går igennem mange af de utallige gange i markedet, hvor også knallerter kører rundt, hvor der er plads.

Vinh togstation

Vi ankommer til togstationen i god tid. Togene er udstyret med aircondition; men om vinteren er det lidt koldt – så vi har taget lidt ekstra tøj på. Det ser ikke ud til, at det er muligt, at købe billetter uden aircondition.

Vi har købt lidt snacks til togturen. Turen tager 4 timer og 20 minutter.

Vi kører igennem smukke landskaber og folk som arbejder i marken.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *