Hanoi

Hovedstaden i Vietnam.

Lørdag d. 14/12-2024

Dagen, hvor vi ankom om morgenen.

Vi delte et flute med tynde flæskestegesskiver, salat og noget sylte-agtigt – ikke det bedste; men nu har vi smagt den (der er andre varianter,  som også skal prøves).

Til aftensmad fik vi and med thai-basilikum-blade til. Det var et lille taske-away gadekøkken; men hun havde et enkelt bord og to plastik-skamler, som vi lånt. Vi købte en øl af nabo-boden, som hun løb ind og købte i købmandsbutikken ved siden af.

Hotellet set fra gaden

Hotellet har en lille bar & restaurant (ved de gule stole), hvor vi sluttede dagen af med en lille fadøl (ikke den bedste).

Søndag d. 15/12-2024

Vi sov længe!

HARIBO-slikposer med tyverisikring

Vi var inde i en butik, hvor HARIBO-slikposerne havde tyverisikring på.

Danske småkager fra København

Og ligesom resten af verdenen, så kan man selvfølgelig også købe danske småkager i Vietnam.

Frokost på Pho 10

Der var kø ude foran restauranten, da vi ankom. Det er et godt tegn.

Michelin-restaurant for andet år i træk

Det er en Michelin-restaurant for andet år i træk.

Køkkenet på Pho 10

Mens vi venter på at få plads, kan vi følge med i køkkenet.

Nudelsuppe med brisket

Vi fik begge en nudelsuppe med brisket og en dusk koriander på toppen.

Tilbehør til suppen

Suppen skulle man selv krydre med fiskesovs, chilisovs og eddike med hvidløg.

Æg-kaffe ved jernbanen

Næste stop rundt i Hanoi var den berømte æg-kaffe. Vi bestilte en til hver ved en af de mange kaffe-steder langs med jernbanen.

Folk rykker ind

Inden toget kommer, blev folk bedt om at rykke ind langs muren og bordene blev flyttet væk.

Toget kører forbi i frisk fart

Toget kører i frisk fart og tæt forbi, hvor vi nyder vores kaffe.

Vietnamesere i 17 graders kulde

Der har været 17 grader i går og i dag. Folk i Hanoi går med vinterjakker og strikhuer. Vi har det fint i sandaler, lange bukser og en trøje.

Vi møder en del sko-pudserer, som vil pudse vores sko; men når vi viser dem vores sandaler, griner de og går deres vej.

Rispapir-ruller med svinekød

Til aftensmad fik vi rispapir-ruller med svinekød

Rispapir-ruller med rejer

Og med rejer. Sovsene måtte vi igen selv spice op med fiskesovs, chilisovs og eddike med hvidløg.

Vaffel med skum og kokos-strimler

Til dessert købte vi en vaffel til hver med skum, og strimler af kokosnød.

Mandag d. 16/12-2024

I dag sov vi igen længe – der er en del støj fra gaden samt folk på trappen, så vi vågner nogle gange i løbet af natten.

Lokalt marked

I dag gik vi mod et storcenter. På vejen kom vi igennem nogle lokale markeder, hvor vi købte og smagte noget tørret, tilberedt og krydret kød. Det blev også solgt krydderier i store mængder.

Skildpadder

Samt skildpadder og andet kød.

Afkørelse på broen over floden

For at komme til storcentre var vi nødt til at krydse broen over floden. Broen var til knallerter, cykler og gående. På broen var lavet en afkørelse til knallerter.

Fortovet på broen

Fortovet var lavet af tynde betonplader, som lå løst på nogle jernskinner i hver side,  så man kunne kigge lige igennem revnerne mellem betonpladerne. For at holde rækværket var der sat stålskinner på tværs, som man skulle gå hen over.

Tog på broen

Der kørte også tog på broen; men det kørte langsomt og forsigtigt.

Broen er opført i 1899-1902

Broen er opført i 1899-1902, og den var rustet igennem flere steder på blandt andet rækværket.

Udsigt fra broen

Der var god udsigt fra broen.

Firben

Vi så også et firben på vejen.

Vaskemaskine på knallert

De kører med alt på deres knallert – selv vaskemaskiner.

Frokost i storcenteret

Storcenteret var ikke særlig imponerende, og spise-afdelingen var stort set lukket. Vi fandt dog noget at spise – og vi spiste helt alene på etagen.

Vi fik en banan hver af tjeneren.

Tilbage over broen

Da vi kom tilbage over broen, føltes det som myldretid.

Aftensmad

Til aftensmad fik vi ris, og til dessert købte vi mango hos en gadecykelsælger.

Det var en dejlig varm dag med op til 20 grader. Mange folk havde dog stadig deres jakker på.

Tirsdag d. 17/12-2024

Igen en larmende nat. Vi glæder hos til at komme videre i morgen.

Morgenmadssuppe med dejstænger

Vi spiste morgen mad på et lille lokalt sted, hvor en del lokale også spiste. Det var en rigtig god suppe ellert pho, som det hedder her. Vi bestilte også nogle friture stegt dejstænger, som de lokale dyppede i suppen.

Parken i det franske kvarter

Vi gik tur i parken tæt på os. Parken ligger i det franske kvarter.

Fortovet er til knallerter og scooter

Det er svært at komme rundt til fods i Hanoi. Fortovene bliver brugt til knallert og scooter parkering samt stole og borde ved restauranter og barer, derudover har butikkerne reklameskilte og varer stående på fortovet. Fodgængere er henvist til vejbanen sammen med bilerne.

Softice

I dag kom vi forbi den eneste McDonalds, som vi har det indtil videre. Vi købte to softice for omkring 6 kr.

Vandmelon på gaden

Vi købte først en kniv og derefter en hel vandmelon, som vi delte med ved søen. Den var sød, sprød, saftig og lækker.

Aftensmad på gaden

Til aftensmad købte vi to flute med kød og to vietnamesiske øl.

Riskugler til dessert

Til dessert fandt vi en gadesælgere, som solgte riskugler. Vi købte to af hver af hendes riskugler: 2 med honning, 2 med sukker og 2 med sesamfrø.

Onsdag d. 18/12-2024

Rejsedag mod Ninh Binh.

Hotellet i Hanoi

Vi bliver vækket kl. 4:30 morgenen af et vækkeur i et af de andre værelser. Vi checker ud og får mod stationen for at købe billetter til vores tog kl. 8.

Hanoi togstation

På togstationen finder vi ud af, at vi har kigget på køreplanen for december 2025 – så det næste tog er først 15:30. Vi køber billetter og går ud i Hanoi.

Park i Hanoi

Vi finder en park. De er ved at stille boder op og gøre klar til en vegan-festival.

Morgenmad i parken

Vi finder et sted i parken, hvor vi kan få lidt morgenmadssuppe.

Te med kaffebønnesnacks

Vi for en te hver, og hun kommer med nogle kaffebønnesnacks, som vi skal smage.

Efter at have brugt nogle timer i parken, været forbi et storcentre, hvor vi købte noget mango, som vi spiste, går vi tilbage mod stationen.

VIP-ventesalen på Hanoi togstation

På stationen bliver vi vist ind i VIP-ventesalen, hvor vi køber en øl af togpersonalet, som har en lille bod, hvor man kan købe drikkevare og snacks.

Toget fra Hanoi til Ninh Binh

Så sidder vi i toget på vej mod Ninh Binh.

Kaffestederne ved banen

På vej ud af Hanoi kører vi igennem steder, hvor vi sad og fik en æg-kaffe ved banen – nu set fra den anden side.