Da Nang

Onsdag d. 25/12-2024

Vi ankommer cirka kl. 13 til Da Nang. Vi går mod hotellet.

Lyserød kirke med turister i cykeltaxa foran

Vi kommer forbi en lyserød kirke med een masse turister på række i cykeltaxaer ude foran.

Scooter med børnesæde

Vi har sat flere forskellige anordninger til børn på scooter og knallerter.

Han Markedet

Efter at have checket ind på hotellet, finder vi et sted, hvor vi kan få vasket tøj. Vi aflevere tøjet og går over til et større marked. Det viser sig at være tæt pakket med alt for mange mennesker, så vi går hurtigt rundt på markedet og ud igen.

Pho (nudel-suppe) til aftensmad

Vi finder et madsted med mange lokale og ingen turister. Man sidder på børne-plastik-stole. Vi bestiller to supper: en med grisetæer og en med oksekød og tunge. Det smagte utrolig godt.

Man valgte selv, hvilken kød man vil have i sin suppe. Så blev suppen tilberedt på gaden til en.

Torsdag d. 26/12-2024

Henter vasketøj

Vi starter dagen med at hente vores vasketøj, som vi indleverede i går. Det koster 10.000 dong/kg. Vi havde fire kilo vasketøj, så det blev 40.000 dong (cirka 12 kroner).

Snacks

På vejen tilbage til hotellet med det rene vasketøj, kom vi forbi en, som solgte nogle søde sager. Vi købte en enkelt pakke til 20.000 dong (6 kroner) og tog med op på hotelværelset. Det var slet ikke så sødt, som det så ud; men det smagte okay. Så nu har vi også smagt det.

En flot dragebro

Byen har en flot dragebro med både hoved og hale.

Lånte paraplyer på hotellet

Senere vil vi gå, men det er begyndt at regne.

Det regnede hele dagen, så det var ikke så meget vi fik set af byen. Vi fik bestilt vores togbilletter til i morgen tidlig og hotellet i den næste by.

Snacks i supermarked

Vi tog i et stort supermarked, som hedder GO! (før hed det Big C). Her kunne man få næsten alt.

Da det regnede meget, tog vi en Grab hjem til hotellet. Han kørte os til det forkerte hotel, men med næsten samme navn. Han undskyldte og kørte os til det rigtige hotel uden at ændre prisen, som var 34.000 dong (cirka 10 kroner). Vi gav ham dog lidt ekstra for den ekstra tur (50.000 dong ~ 15 kroner).

Fredag d. 27/12-2024

Vi står tidligt op for at gå mod stationen.

På vejen kommer vi forbi en flot bil – muligvis en ligvogn.

Da Nang togstation

Det begynder at regne inden vi når stationen. Vi bliver heldigvis ikke særlig våde.

Toget kører kl. 8, og vi skulle krydse det ene spor for at komme ombord på toget.

Service i toget

En gang imellem kommer personalet gående ned gennem toget med en vogn med mad, drikkevarer og/eller snacks.

Kogte majs købt i toget

Vi købte først noget appelsinsaft og senere en hel kogt majs til hver i toget ved en af vognen, som kom gennem toget.

Spisevogn i toget pyntet op til jul

Vores togrejse var på over otte timer i dag, da vi prøver at komme væk fra regnvejret. Derfor gik vi i spisevognen ombord på toget for at købe noget frokost.

Ris, svinekød og grøntsager til frokost

Vi bestilte to gange ris, svinekød og grøntsager samt en tangsuppe.

På vej ud af spisevognen, så vi de ansatte, som skulle igang med at spise to slanger (de var ikke på menuen).

Rismarker set fra toget

Nordpå var de ved at plante ris og sydpå er noget af den helt grønne.

One thought on “Da Nang

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *