Vi flyver fra København til Hanoi i Vietnam via Paris i Frankrig.
Vi har pakket to rygsække med 5-6 kg hver.
Fredag d. 13/12-2024
Turen starter allerede kl. 1 om natten mellem torsdag og fredag, hvor vækkeuret ringer og vi står op.
På Kokkedal st. skal vi med bussen, da kystbanen ikke kører om natten i hverdagene.

Vi tager 150S kl. 1:42 mod Nørreport st. Bussen er stort set tom det meste af vejen; men der kommer flere på, da vi kommer til København.

Der var en del ventetid på metroen ved Nørreport st., og der var meget koldt på stationen. En ung mand faldt ned af rulletrappen – han virkede ok; men sagde ikke noget, og var vist lidt pinlig berørt over situationen.

Der er meget stille i lufthavnen om natten, og kun en enkelt linje var åben i security. De fleste butikker og restauranter er også lukket – dog er 7-Eleven, Burger King, lagkagehuset, og nogle få andre steder åbne.

Første stop er Paris, hvor vi mellemlander og har cirka 4 timer før vi flyver videre mod Hanoi.

Hele turen foregik over et tykt lag skyer, og vi kunne følge solen stå op.

Paris viser sig at være ligeså gråt, koldt og trist, som da vi forlod København!
Det tog lidt over en time, før vi var igennem pas-kontrollen og videre med en shuttle-bus til den endelig terminal, hvor vi flyver videre fra.

Selvom billetterne er Air France, så er det Vietnam Airlines, som flyver os det sidste stykke.
Ved boarding vil vores billetter ikke godkendes af skanneren, Så vi skulle manuelt boardes. Vi skulle bekræfte, at vi skulle være af sted i en måned og at vi ikke havde noget check-in bagage med. Derudover blev vi spurgt, om vi fejler noget, da vi havde fået plads ved nødudgange.

Ved nødudgange var der rigtig god benpladsmed; men børn på bagsædet, som sparkede og trykkede voldsomt på skærmen i rygsæddet.
Lørdag d. 14/12-2024
Madden ombord var rigtig god, og personalet var meget venlige – de bukkede inden afgang og igen, da turen var færdig.

Vi lander i Hanoi lørdag morgen omkring kl. 6:30 lokal tid (0:30 dansk tid).
I lufthavnen får vi 45 dages turistvisum. Vi køber et sim-kort med data i en måned til hver (cirka 100 kr for 5 GB/dag i en måned). Hæveautomaterne tager højere gebyrer i lufthavnen, så vi vælger at tage bussen ind til byen, og finde en automat ved hotellet i stedet for.

Vi spørger buschaufføren, om vi kan købe billet med kort. Han siger ja, vi stiger ombord, og så kører han. Han sælger ikke billetter og der er ingen steder i bussen, hvor man kan købe billet! Ved næste stop hopper en billetsælger ombord, vi køber vores billet med kort, og han hopper af igen.
Da vi ankommer til Hanoi, finder vi en hæveautomat og hæver 5.000.000 dong (1.500 kr.)

Hotellet er ikke helt nemt at finde; men der lykkes.
Vi får lov til at checke ind lidt tidligere. Der er dog ingen strøm pga. arbejde på el-kablerne (de forventer, at strømmen er tilbage omkring kl. 16).
Vi får os en tiltrængt lur, og så er vi klar til Hanoi nu.
Følg med i vores dage i Hanoi her.